Også ledere rammes af afskedigelser. Et executive outplacementforløb kan hjælpe lederen videre i karrieren.
De fleste regner med at komme hurtigt tilbage i job og sætter deres lid til eget renommé, gode kontakter i branchen eller brede netværk.
Det er dog en kendsgerning, at ledere sjældent er så attraktive, når de er sagt op, som da de var i beskæftigelse.
I den situation er gode, gamle kontakter ikke værd at vente på. I stedet handler det om at komme hurtigt i gang med et effektivt executive outplacementforløb tilegnet ledere.
I et executive outplacementforløb giver Job Vision personlig rådgivning og tilbyder bistand fra advokater, revisorer, psykologer samt sekretærhjælp. Det er arbejdsgiveren, der indgår aftalen om executive outplacement. Herefter er processen udelukkende en sag mellem Job Vision og lederen.
For ledere, der er vant til at være meget i fokus, kan ledighed opleves som et stort, lammende tomrum. En kompetent rådgiver giver netop den sparring, der skal til for at komme videre med karrieren.
Kontakt Erhvervsafdelingen i Job Vision for at høre, hvordan vi kan hjælpe dig med at komme i gang med executive outplacement.