mainBackgroundTopmainBackgroundBottom

Job Vision arbejder ud fra værdierne

 

Respekt - i alle relationer

Mennesket i centrum

Resultatorientering  

Ligefremhed

 

Læs mere om vores værdier, vision og mission

Metoder

I Job Vision arbejder vi efter fælles, veldefinerede metoder for at sikre udvikling og kvalitet.

 

Forandringskompetence er et nøglebegreb. Vi arbejder sammen med kandidaten om at kunne håndtere forandring konstruktivt med følelsen af magt over eget liv – i stedet for med frygt og modstand.

 

Job Visions metoder har udviklet sig siden virksomhedens start i 1992. Udviklingen har betydet, at vi har bevæget os fra en "Best practice" baseret på vores erfaring til i dag at have "Best practice", som fortsat er baseret på vores erfaring, men i dag lagt ind i veldokumenterede, vejledningsteoretiske modeller.

 

Vores metode er valgt med det formål at udvikle kandidaternes forandringskompetence. Det er en kendsgerning, at et jobskifte sætter alle i en forandringsproces. Der er imidlertid stor forskel på, hvor parat den enkelte er til at håndtere denne proces. Nogle "stormer" bare videre, mens andre, i den anden ende af skalaen, bliver handlingslammede.

Job Visions metode sikrer, at begge ender af skalaen bliver tilgodeset.

 

De "hurtige" går fra aftale over handling til opfølgning eller gerne afslutning. Vi sikrer os, at de "stormer" i den rigtige retning.

Andre har brug for en mere systematisk indsats, der kan åbne øjnene for muligheder og gøre dem brugbare.

 

I denne sammenhæng gør vi brug af en matrix indeholdende ni mulige elementer i en proces fra afklaring til handling. Fordelen ved denne matrix er, at man kan vælge de elementer, der er nødvendige for den enkelte kandidat og vælge andre fra. Målet er dog altid en brugbar handling, der skaber bevægelse mod målet.

 

For at sikre udviklingen og bevægelsen i mødet med kandidaten bruger vi en trinvis proces, hvor det ene trin bygger på det forrige:

  1. At få klarlagt den aktuelle udfordring

  2. At afsøge nye muligheder som imødegår udfordringen

  3. Fastsætte mål (eller delmål)

  4. Lægge en plan og gennemføre den

  5. Følge op og evaluere

Der er udarbejdet materialer, som hele vejen igennem understøtter den valgte metode.