mainBackgroundTopmainBackgroundBottom

Har du husket alt?

 

Tjek vores huskeliste til dig, der er ledig 

 

Læs også vores 10 gode råd til jobsøgning

Læs om vores forløb og ydelser. Job Vision tilbyder

 

Individuel coaching

Kontaktforløb

Vejledningsforløb

JobNu 

Mine muligheder

Når du er ledig, er din første prioritet selvsagt at finde job. Men nogle gange er dette desværre lettere sagt end gjort – og mange oplever, at jobbet lader vente på sig.

 

Der findes dog en en række muligheder, du kan benytte dig af for at fremme dine chancer for at få et arbejde, hvad enten du har brug for mere erfaring, skifte branche eller skal genopfriske faglige kompetencer.

Job Vision giver dig her en oversigt over de mest benyttede muligheder i beskæftigelsesindsatsen. Hvis du vil høre nærmere om regionale tilbud nær dig, kan du spørge din konsulent eller ringe til Job Vision på 70 10 33 35.

 

 

Virksomhedspraktik

Virksomhedspraktik giver dig og en virksomhed mulighed for at afprøve et samarbejde inden en eventuel ansættelse, enten ordinært eller med løntilskud.

Praktikken har til formål at afdække og optræne dine kompetencer samt undersøge, om der er grobund for at fortsætte samarbejdet med virksomheden. Du får ikke løn under praktikken, men du får naturligvis fortsat udbetalt dine dagpenge/din kontanthjælp.

Hvis du er dagpengemodtager, kan du komme i virksomhedspraktik i 4 uger, mens praktikken kan vare i helt op til 13 uger, hvis du modtager kontanthjælp. 

 

 

Ansættelse med løntilskud

En ansættelse med løntilskud giver dig mulighed for at genoptræne eller styrke dine kompetencer inden for et område, ligesom du kan afprøve en for dig ny type job. Virksomheden ansætter dig som ledig og modtager tilskud til din løn. Du kan højst være i en løntilskudsstilling i 12 måneder. 

Du kan få en ansættelse med løntilskud, hvis du er kontanthjælps-, dagpenge- og sygedagpengemodtager eller på ledighedsydelse.

Du kan ansættes i både offentlige og private virksomheder. Ved ansættelse i offentlige virksomheder modtager du en løn, der svarer til den individuelle dagpengesats. I private virksomheder modtager du som minimum overenskomstmæssig løn, hvortil virksomheden modtager et løntilskud. Du kan komme i løntilskudsansættelse i private virksomheder, når du har været ledig i 6 måneder.

 

Ca. 50% af løntilskudsansættelserne ender med en efterfølgende ansættelse.

 

 

Vejledning og opkvalificering

Sparring omkring udformning af jobansøgninger og CV eller faglig opkvalificering kan i sig selv være vejen til jobbet.

 

Gennem professionel vejledning fra HR-konsulenter kan du blive fortrolig med dine egne kompetencer og dermed også blive bedre til at formidle dem. Du kan også få hjælp til at udforske nye fagområder med gode beskæftigelsesmuligheder, hvor du måske kan finde dit næste job.

 

På jobsøgningskurser kan du få en masse nyttige værktøjer og teknikker til din jobsøgning. Du kan bl.a. få vejledning til at skrive den gode ansøgning, udforme det effektive CV og finde muligheder i dit netværk.   

 

Faglig opkvalificering er relevant, hvis du ved hjælp af et kursus eller kortere uddannelse kan få et job i et andet beskæftigelsesområde end dit nuværende. Du kan også få bevilget et kursus, hvis det er en forudsætning for et konkret jobtilbud.

 

 

Voksenlærling

Hvis du er over 25 år og gerne vil have en faglig uddannelse, kan du blive voksenlærling. Ordningen sikrer, at du får voksenløn under uddannelsen svarende til lønnen som ufaglært inden for området, mens virksomheden kan få et tilskud til aftalen.

 

Der gives tilskud til voksenlærlinge indenfor områder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Hvis du er interesseret i et fagområde, kan du kontakte din Job Vision konsulent, som kan hjælpe dig med at undersøge, om du har mulighed for at blive voksenlærling inden for netop dette område. Der findes en liste over de fag/uddannelser, der kan gives tilskud til.

 

Kontakt os, hvis du vil vide mere om dine muligheder.