Er du blevet opsagt? Kom videre i dit karriereforløb med outplacement
I et outplacementforløb hjælper vi dig med at blive afklaret mht. kompetencer, ressourcer, mål og ønsker, og vi opstiller sammen nye målsætninger for fremtiden i en karriereplan.
Outplacement åbner op for nye og måske endnu ikke afprøvede karrieremuligheder. I løbet af outplacementforløbet vil du blive trænet i anvendelsen af konkrete jobsøgningsteknikker, ligesom du kan trække på konsulenten i forbindelse med træning af jobsamtaler og feedback. Et outplacementforløb kan variere i tid, men varer typisk 3 måneder med et ugentligt møde og hotline under hele forløbet.
Når din angst og frustration for fremtiden imødegås ved hjælp af outplacement, bliver utrygheden mindre, og du kan begynde at se fremad igen.
"Jeg var i første omgang ikke rigtig klar over, hvad samtalerne skulle handle om, men blev rigtig glad og lettet over, at vi ved den første samtale skulle se på den ansøgning, jeg i forvejen havde lavet. Konsulenten var der for mig, klar til at hjælpe med det jeg havde allermest brug for.
Jeg var på daværende tidspunkt rigtig såret over, at jeg havde mistet mit dejlige job. Konsulenten var rolig, positiv og smilende - lige sådan en person, jeg trængte til at tale med. Hun vendte i den grad op og ned på min ansøgning og mit CV. Jeg kunne sagtens se, at hun havde ret, men kunne ikke se, hvordan jeg skulle få det lavet om. Så vi samarbejdede, og med hendes store hjælp fik jeg en god ansøgning.
Ved den anden samtale havde vi en fantastisk god snak, og konsulenten gav mig nogle værktøjer, som jeg i de fire måneder, min opsigelsesvarsel varede, tit og ofte har fundet frem. Job Vision har været en stor hjælp og har fået mig til at tænke positivt. Tusind tak - det var lige, hvad jeg havde allermest brug for."
Karen, Holstebro, Februar 2011
"Pga. ufrivillig ledighed kome jeg til samtale ved Job Vision i Odense. Samtalen var uformel, i et rart miljø - og med fokus på netop mig og mine reelle behov for indhold i evt. kommende job. Det blev lynhurtigt klart for mig, at det for konsulenten ikke handlede om at få mig skubbet hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet, men om at jeg skulle forstå at mærke efter, hvad der var rigtigt for mig og dermed opnå succes i min jobsøgning.
Dette fik mine tanker i gang, og jeg har nu fundet og fået netop det job - der passer perfekt til mig i min nuværende situation. Jeg vil derfor gerne sige tak for en kompetent rådgivning og de mange gode indspark, som jeg vil tage med mig i forløbet fremover".
Susanne Rasmussen, Odense, december 2010.
"Det er mig en glæde at kunne meddele, at jeg skal tiltræde en ny stilling d. 1. november 2010. Mit ønske er at fortælle lidt om det udbytte jeg havde med et outplacement forløb i uge 35. Jeg vil gerne sige dig tak for de input, og for en uge hvor jeg fik mulighed for, at revurdere hvordan jeg skriver ansøgning og hvordan jeg præsenterer mig selv. Det kan jo ikke siges med sikkerhed, men jeg er af den overbevisning, at den uge har hjulpet mig i forbindelse med den pågældende stilling."
Anonym deltager, tilknyttet outplacementforløb i Syddanmark oktober 2010
"jubii, jeg har fået det job, som jeg snakkede om igennem mit netværk. Jeg starter på fredag. Det er bare så super skønt.
Mange tak til konsulenten for hjælp til mine ansøgninger. Jeg skal lige love for at det har givet pote. Jeg nåede at sende 2 ansøgninger efter de brand gode råd, og jeg skal love for, at der skete noget. Jeg svømmer ligefrem i jobtilbud, for jeg er blevet kaldt til samtale begge steder, og det er jo helt vildt, at jeg bliver nødt til at takke nej til arbejde, men det gør ikke noget, for jeg har jo fået det arbejde, jeg allerhelst vil have.
Jeg har videresendt min ansøgning til en af mine veninder, som også er ledig, for hun blev simpelthen så misundelig, da hun hørte, at jeg blev kaldt til samtale begge steder.
Mange tak for din uvurderlige hjælp og jeg vil anbefale Job Vision til alle ledige jeg kender.
Birgitte Lomholdt, tilknyttet outplacementforløb oktober 2010
"Det har givet mig utrolig meget at have en tæt dialog med en super engageret konsulent, som ser med nye øjne på situationen, og som på en konstruktiv måde har formået at give mig praktisk hjælp i hele forløbet med at få søgt nye job og fået mig til at sætte ord på de faglige og personlige kvalifikationer jeg har.
Det har været et super forløb, som jeg bestemt ikke ville have været foruden." Inger Pilgaard Hansen, deltager i outplacement forløb april 2010